En arveafgift går i dag under navnet boafgift, men kaldes i almen tale stadig for arveafgift.
Arveafgiften bliver aktuel ved en arv på over 301.900 kr. og er den afgift, der skal betales til staten. Afgiften er opgjort i procentsatser, der varierer alt efter, hvilken relation arvingen har til den afdøde person.
Selve arven kan ses i den afdødes testamente, hvor vedkommende har delegeret bestemte beløb til den enkelte arving. Det er desuden muligt at reducere afgiften, hvis den afdøde har udarbejdet et testamente.
Procentsatser ved arveafgift
Der findes tre forskellige kategorier inden for arveafgift, som har hver deres procentsatser. Disse er listet forneden:
- Ægtefæller og partnere: 0 %
- Nærmeste familie: 15 %
- Alle andre: 15 % i boafgift + 25 % i tillægsboafgift
De to sidstnævnte indebærer flere forskellige relationer, som ikke umiddelbart er gennemskuelige.
Hvad indebærer kategorierne?
De to sidstnævnte kategorier kan virke en smule udefinerbare. Derfor uddyber vi dem her for at skabe et bedre overblik.
Nærmeste familie indebærer den afdødes forældre, fraskilte eller separerede ægtefæller, samlever, adoptivbørn, børn, stedbørn, oldebørn og personer, der har børn eller skal til at have børn med den afdøde.
Alle andre henviser til søskende, venner og lignende.
Hvordan beregnes arveafgiften?
Når arveafgiften skal beregnes, gøres det ud fra følgende:
- Arvebeløbet
- Bundfradragssatsen for det år afdøde er gået bort
- Viden om arvingens arveafgiftsklasse
Ud fra disse tre elementer er det således muligt at udregne den endelige arveafgift, som arvingen skal betale ved modtagelsen af arven.